P4 Sjælland På Tour Dennis og Renés indsamling til Danmarks Indsamling 2015

Giv bidrag
Oprettet Af:
P4 Sjælland På Tour Dennis og René
Samler ind til:
P4 MOD URETFÆRDIGHED

P4 Sjælland På Tour Dennis og Renés indsamling til Danmarks Indsamling 2015


P4 Sjælland sender igen de herrer Dennis Johannesson & René Sabro en tur på landevejen i den gode sags tjeneste.
De skal lige som sidste år besøge fem af regionens byer og vandre så mange penge ind som muligt.
Lytterne får værterne til at gå ved at sende sms'er. I år donerer du 100 kroner pr. sms+almindelig smstakst, når du sender en sms til 1212, hvor du skriver "Sjælland".
Jo længere lytterne får værterne til at gå, jo mere spytter erhvervslivet i kassen. P4 Sjælland har nemlig skaffet en række sponsorere, der donerer op til 5000 kroner en given dag, alt efter hvor langt værterne får gået.
Det får du for pengene:
Man kan komme lang for små penge. Her er et par eksempler på, hvad organisationerne kan gøre for 150, 50 og 25 kroner.
ADRA
For 150 kr. vil to ung-til-ung formidlere i Burundi blive uddannet i børns rettigheder, konfliktforebyggelse og kommunikation, så de kan hjælpe deres skolekammerater med at takle problemer med vold i skolen og i hjemmet.

BØRNEfonden
For 50 kr. kan ét barn få en fødselsattest og en identitet.

CARE Danmark
For 150 kr. kan CARE give en pengekasse og opsparingsbøger til medlemmerne i en spare-låne-gruppe, så de kan opbevare pengene og holde regnskab med deres udlån og opsparing. Medlemmerne i gruppen modtager undervisning i at spare op og sikre egen indtægt.
Dansk Flygtningehjælp
For 25 kr. får et traumatiseret flygtningebarn to sessioner med psykologisk krisehjælp.
Folkekirkens Nødhjælp
For 50 kr. kan en fattig pensionist i Kirgisistan få en dags måltider i form af te, grøntsager og brød. Alternativt kan der indkøbes et par af de traditionelle varme filt hjemmesko, som giver varme fødder til de ældre i de ofte u-isolerede boliger. I den iskolde vinter kan kuldegraderne ofte nå ned til -30 grader.
IBIS
For 150 kr. kan IBIS give en ung, enlig mor i Nicaragua erhvervsfaglig undervisning og morgenmad i en måned. Alternativt kan IBIS for 150 kr. give en ung i Nicaragua en blyant, en skoletaske, et kladdehæfte, en skoleuniform, skoletransport og undervisning i en måned.

Læger uden Grænser (MSF)
For 25 kr. kan Læger uden Grænser betale en halv times løn for en læge eller sygeplejerske.
Mellemfolkeligt Samvirke
For 25 kr. kan to mennesker fra Zimbabwe få en hel dags undervisning i deres rettigheder for at blive i stand til at kæmpe for at blive boende i sit hjem og for at lokalområdet ikke bliver destrueret af diamantminefirmaer.
Red Barnet
For 150 kr. kan Red Barnet støtte en lærer med skolematerialer: Lærebøger, kuglepenne og taske.

Røde Kors
For 150 kr. kan Røde Kors give et helt års skolegang inklusive materialer (skoletaske, kuglepenne, kladdehæfter, blyant og farveblyanter) til et udsat barn i Madagaskar.

SOS Børnebyerne
For 50 kr. kan SOS Børnebyerne hjælpe med at forhindre seksuelt misbrug af børn ved give mulighed for en omsorgsfuld og tryg dagligdag i en SOS-børnehave – det koster 4 kr. om dagen.
UNICEF Danmark
For 50 kr. kan UNICEF købe 9 sæt med 1 tegneblok og 8 farvekridt (til 9 børn), som bruges i traumebehandlingen af børn, der har været udsat for trafficking eller andre former for overgreb.
Giv bidrag
15.000 kr.
30%
0 Dage tilbage

Seneste aktivitet

  • Sparekassen Sjælland Sparekassen Sjælland gav 15.000 kr.

    Iflg. aftale med Mads Raagaard