Hvordan fungerer det

Hvordan fungerer det?

  1. Find det projekt du ønsker at støtte, og opret din egen personlige indsamling - det tager kun et par minutter.
  2. Del din indsamling med dit personlige netværk via de sociale medier (f.eks. Facebook, Twitter, e-mail) og du er klar til at modtage donationer til din indsamling.
  3. Din familie, venner og kollegaer kan nu donere penge til din indsamling, skrive en opmuntrende kommentar og hjælpe dig at støtte det projekt du har valgt.
  4. Nå dit indsamlingsmål og vær stolt af dig selv for at have været med til at gøre en forskel.

Indsamlings metoder - Tips & Tricks

Nogle metoder har vist sig være mere effektive end andre for at opnå et godt indsamlingsresultat. Her har vi samlet nogle gode råd til dig:

Et godt billede/ video

Et billede eller en video vækker vores følelser og sanser til live. Mange mennesker giver donationer fordi de opfordres af en som de har tillid til. Ved at tilføje dit billede til din indsamling, vil dit netværk automatisk associere din indsamling med dig og det skaber øget tillid. Derfor er der større sandsynlighed for at flere vil bidrage til din indsamling.

Del din egen historie

Skriv en fængslende og overbevisende beskrivelse der besvarer alle spørgsmål en donor måtte have, f. eks. hvorfor samler du ind til lige præcis denne sag? Hvorfor er det vigtig for dig? Hvad vil donationerne blive brugt til? Her har du chancen for virkelig at fremhæve din personlige historie; hvorfor du mener at denne sag er så vigtig, og hvorfor dit netværk bør støtte din indsamling.

Sæt et realistisk mål

Ambitiøse mål er beundringsværdige, men når det gælder indsamlinger kan det svært at vide hvad der er et realistisk mål. Vi anbefaler derfor at starte med at sætte et mål du føler dig sikker på at du kan nå, og derefter hæve målet når du når det. En god måde at udregne et mål er at estimere hvor mange i ens netværk man forventer vil donere, samt hvor meget, og derefter halvere det beløb. Forhåbentlig vil du nå dette beløb i løbet af ingen tid, og du kan bruge dine erfaringer til at sætte næste mål.
Det gennemsnitlige indsamlingsbeløb per indsamlere er 2400 kr.

Start med selv at give den første donation

Når du beder dit netværk om at støtte din indsamling er det vigtigt at gå foran med et godt eksempel ved selv at giver det første bidrag. Er du i tvivl om hvor stort et beløb du bør give? Forestil dig hvor stort et beløb du ønsker at din familie og venner skal bidrage med, og bidrag lidt mere end det selv.

Del din indsamling via private beskeder/e-mails

At bede éns venner og familie om at give bidrag gennem private beskeder over f.eks. Facebook eller e-mail, har vist sig at give meget mere effektivt end f.eks. en simpel statusopdatering på Facebook. Direkte beskeder er mere personlige, og den pågældende person vil være mere tilbøjelig til at give en donation hvis du tager de ekstra par minutter det tager at skrive en personlig opfordring.

Mange bække små gør en stor å

Brug gerne flere sociale medier til at dele din indsamling, skab opmærksomhed omkring din sag, del din indsamling med verden, og gør det igen og igen. Sørg for at du tilføjer et link til din indsamling i alle dine beskeder og opdateringer, og opfordr dit netværk at dele på dine vegne.

Lav opdateringer

Husk at vise taknemmelighed for dine bidragsydere og hold dem opdaterede med relevant information. For eksempel er det god stil at dele dit endelige resultat, eller, hvis du har været med i et løb eller andet event, give en kort opdatering af hvordan det gik.

Indsamlingsidéer & Inspiration

Der er masser af gode grunde til at lave en indsamling. Her er nogle af dem:

  1. Aktiviteter : Løb, cykling, klatring, eller andre aktiviteter der kræver noget af dig. Fortæl dit netværk hvorfor du har valgt at kaste dig ud i netop denne udfordring og bed dem om at motivere dig gennem at give en donation til din indsamling.
  2. Fødselsdage, bryllup eller andre mærkedage: En perfekt lejlighed at ønske dig donationer i stedet for gaver fra dine venner og familie . På den måde gør I alle en forskel.
  3. Frivilligt arbejde : Hvis du er frivillig, har du allerede en god historie at fortælle. Del dine erfaringer og historier om hvad du oplever og lærer gennem dit arbejde. Dette vil helt sikkert bløde en masse hjerter op og samtidigt inspirere dem til at give en donation.
  4. Mindegaver : Har du mistet nogen der stod dig nær? Her er din chance at mindes denne person ved at lave en indsamling i hendes/hans navn, og sammen med dine venner og familie gøre en vigtig forskel for fremtiden.
  5. Højtider og Helligdage : Højtider og helligdage er altid gode tidspunkter for at vise venlighed og støtte til andre. For eksempel, i stedet for julegaver kan du ønske at dine venner og familie giver en donation til din indsamling.
  6. Godhed : Hvem siger man behøver en grund til at gøre godt? Det bedste ved egenindsamlinger er at du ikke behøver en grund til at starte en. Det er nok at du er passioneret og har viljen til at gøre en forskel.